Beskrivelse
Børnecancerfonden inviterede kræftramte børn og deres familier til Sportscar Event på Jyllandsringen, hvor dagen stod i børnenes tegn. En flok frivillige kørere sad klar bag rattet i deres nypudsede og toptunede sportsbiler, og her kunne børnene frit vælge, hvilken bil de helst ville drøne en tur rundt på racerbanen i. Adrenalinsus, mavekilder og vind i håret bragte høje grin frem hos børnene. Og det er netop formålet med børnedagen – en dag hvor kræftramte familier får en fælles oplevelse uden snak om medicin og sygdom. Publikumsdag Kom helt tæt på de mange seje og eksklusive sportsvogne og superbiler. Se dem, hør dem og lugt dem. Du kan også købe en tur i din favoritbil og mærke suset som co-driver – og samtidig støtte Børnecancerfonden, der får alle indtægter fra køreturene. Kørerne stiller nemlig deres biler gratis til rådighed for Sportscar Event. Årets kommende Sportscar Events afholdes: Den 18. juni – FDM Jyllandsringen Den 18. september – FDM Sjællandsringen Der er gratis adgang for Jyske Bank-kunder – bare vis dit betalingskort fra Jyske Bank ved indgangen. For andre koster det kun 50 kr. i entré. Børn under 12 år kommer gratis ind.