Alle episoder

Hvad er psykiatriske diagnoser, og hvordan kan vi bruge dem som et redskab frem for et stempel? Det fortæller Freja Sangild Boysen og Peter Lund Madsen om i en livepodcast, som for nylig blev optaget på Folkemødet med journalist Anne Anthon Andersen

Hvem er kvinderne bag sexarbejderne, der lever som migranter? Hvilke tanker og forestillinger har de om det liv, de ønsker at leve? Det er noget af det, antropolog og forfatter Sine Plambech beskriver i sin bog ”Global sex – hvad sexarbejdere ved

”Pandemier er et forstørrelsesglas for eksisterende polariseringer, fremmedheden og social ulighed,” siger Morten Sodemann.  Han er klinisk professor i infektionsmedicin på Odense Universitetshospital, han er medstifter af Indvandrermedicinsk Kl

En diagnose kan øge forståelsen af os selv, hvis den bruges rigtigt Man kan være født med nogle gener, der ligger parat til at give en vis grad af ADHD- eller autismesymptomer. Men de miljømæssige faktorer, vi møder, kan enten aktivere de anlæg

Når speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri Pernille Juul Darling kigger tilbage på de 15 år, hun har arbejdet i psykiatrien, er der særligt en ting, hun har bidt mærke i, har ændret sig. Selv om symptomerne for diagnoser som fx ADHD og autism

Der skal færre og færre symptomer til at få en diagnose som ADHD eller autisme. Det har ført til en eksplosiv stigning i antallet af disse diagnoser. Men med de mange diagnoser risikerer vi ikke bare at miste alvoren i diagnosen, vi forsømmer også

”Vi indførte en række af principper, som alle skulle skrive efter. Det ene princip det var, at børn og unge skulle kunne læse alt, hvad der blev skrevet. Og som udgangspunkt så måtte børn og unge meget gerne deltage i den dokumentation, vi lave

Hvordan kan socialrådgivere, pædagoger og andre fagprofessionelle inddrage børn og unge i journalskrivningen? Det fortalte antropolog Mette Larsen om til Socialt Indblik Live den 7. marts, hvor vi lavede livejournalistik om, hvordan vi sikrer vi bø

”Jeg plejer at sige, at når man skal skrive noget om andre, så skal man skrive det, som om man skriver det om en selv. Vil man selv bryde sig om at blive talt om på den måde?”   Det sagde Line Andreasen til Socialt Indblik Live den 7. marts, h

Som læge har Katharina Oravsky Sandström oplevet, at det var utilstrækkeligt alene at fokusere på patienternes somatiske sygdom. Der var så meget bag sygdommen og det rent klinisk medicinske, som man ikke skrev ned og forholdt sig til, men som var.

”Mange af borderlinesymptomerne kan man i forskellige grader forbinde med skam. Samtidig er mennesker med borderline meget ofte forpinte over og meget prægede af, at de har en oplevelse af, at de er dybt forkerte. Og så gemmer de sig ofte bagved en.

”Det var mødet med de voldsramte kvinder i Danner, der fik mig til at brænde for kvinders rettigheder. Det var de lange, seje kampe for at sikre, at kvinder og børn fik den nødvendige hjælp og støtte af deres hjemkommuner, der fik mig til også

”Stolthed er skammens modsætning. Og det, jeg kan være stolt over, er, hvor meget jeg har kontrol over mig selv og min krop.” Det fortæller professor i klinisk psykologi ved Aarhus Universitet Carsten René Jørgensen i andet afsnit af vores li

”De havde haft oplevelsen af, at der var voksne, der sad inde bag en dør på et kontor og skrev ting om dem, som ville få stor betydning for deres liv, uden at de anede, hvad der blev skrevet. Udgangspunktet var, at vi ikke ville skrive om børnene

Hvordan kunne man for bare hundrede år siden få den idé at sejle omkring 500 piger og kvinder, som samfundet vurderede, var åndssvage, ud på en ø-anstalt, hvor de skulle afrettes og opdrages til et dydigt, pligtopfyldende liv? Historiker og lede

”Det er næsten skamfuldt, at jeg først for ikke særlig mange år siden blev opmærksom på, hvor vigtig skammen faktisk er. Det er ikke sådan, at skammen har været helt usynlig, men alligevel er det kommet bag på mig, hvor vigtig skammen i virke

Mette Borup er frivillig arkitekt i Røde Kors’ indsats Fra Bolig til Hjem, hvor hun sammen med andre frivillige arkitekter hjælper kvinder, der er flyttet fra krisecenter til egen bolig, med at skabe et hjem. ”Min indsats handler derfor meget om

Hver fjerde kvinde på landets kvindekrisecentre er genganger. Tre måneder efter et ophold på et krisecenter har hver tredje kvinde igen været udsat for vold. For hjælpen efter krisecentret er ikke lovpligtig for kommunerne, og derfor er hjælpen ti

”For patienterne betød det meget, at de blev set som hele mennesker, blandt andet fordi de også fik lov til at tale om nogle af de mere banale ting. Og lægerne fortalte, at de kunne mærke den forskel, det gjorde at tillade den mere løse snak. De.

Naturen kan løfte de socialfaglige indsatser for unge, der kæmper med fx misbrug, kriminalitet eller psykisk sårbarhed. Det viser erfaringerne fra ”Natur til et godt liv – Laboratoriet” i Svanninge Bjerge. Idéen til ”Natur til et godt liv

Adi sover i en port ved Hovedbanegården, Mihai på gaden eller i Mændenes Hjem, mens det er lykkedes for Paul at navigere uden om hjemløshed. De er alle tre EU-migranter, kommet til Danmark i håb om at skabe en bedre fremtid for dem selv – og for

I flere år havde Dorte fundet sig i hans manipulation, nedgørelser og subtile kontrol – og efter hun var flyttet ind i hans lejlighed også fysisk vold. Når han nedgjorde hende og kaldte hende psykisk syg eller bindegal, følte hun, at han havde r

”Når man i stedet for at skrive om de unge, vælger at skrive med og til de unge, åbner det en uvurderlig mulighed for at komme tættere på børnene og de unge og få indsigt i deres værdifulde viden og bruge den til at tegne et mere nuanceret bil

En ung kvinde henvender sig til akutmodtagelsen med voldsomme mavesmerter. Hun er psykotisk, og hun er forvirret: For er de voldsomme smerter fysiske eller psykiske? Hun ved det ikke. Uden at undersøge kvinden indlægger lægen, hun taler med, hende p

Forblændede af nationale tests og akademisk målbar viden har vi lukket kreativitetens gyldne læringsrum. Drama, musik, træsløjd og andre praktisk kreative fag styrker både trivsel og læring, lyder det fra hjerneforsker Kjeld Fredens. Mere krop o

Tænk, hvis der lå et personligt brev fra en tidligere pædagog eller køkkenmedhjælper i sagsakterne, når en ung eller voksen åbner sin sagsmappe fra en tidligere anbringelse. Det kunne gøre en verden til forskel, fortæller børnepsykolog Rikke

”Det er stadig svært for mig at forstå, at han har det ok nu. Der har været tidspunkter, hvor jeg ikke troede, han ville overleve,” siger Mette, der er mor til Mark, der først som 18-årig fik en diagnose inden for autismespektret. Mette og Mar

”Det havde været rart at blive set og forstået som den, jeg var, allerede da jeg var barn og teenager. Så var jeg måske slet ikke kommet ud i behovet for stoffer.” Sådan siger Anna, der har autisme ligesom mange andre unge, der slås med kombi

Emma var 12 år, da hun opdagede, at hash kunne dulme den angst og de svære følelser, hun bar på. Hun er bare én af de tusindvis af børn og unge, der falder mellem stolene, fordi de ikke gribes af hverken psykiatrien eller misbrugsbehandlingen. Da

”Når jeg snakker med børnene, og de fortæller, hvordan deres kontaktpersoner eller plejefamilier har gjort sig umage, så er det sindssygt stort inde i dem. Og det er det, der er med til at give dem denne tillærte indre positive arbejdsmodel,” s