Hvad sker der, når Superman og Batman holder fri? 20 år med tegneserie-miraklet ’52’
Supersnak · Marvel-Morten og Kim Helt
Beskrivelse
Hej og velkommen til Supersnak med Marvel-Morten & Kim Helt, podcast-serien her på Nummer9.dk Denne Supersnak fejrer/markerer vi et 20 års jubilæum og udruller historien om dengang DC blev til DC & co. DC havde lige afsluttet en af deres utallige ”kriser”. Verdenerne var blevet udslettet, helte var døde, nye var blevet skabt, og et helt nyt og friskt DC-univers kunne tage sin begyndelse. Indtil næste krise, selvfølgelig. Men hvad var det? Manglede der ikke et år? Og hvad var der sket i det år? Velkommen til 52! Serien, hvor talenter som Geoff Johns, Grant Morrison, Greg Rucka og Mark Waid, med layouts af Keith Giffen, slog sig løs i et DC-univers, hvor de tre store var på rekreation. Og når katten er ude, danser musene på bordet, så 52 var også serien, hvor en masse ”mindre” helte kunne vise, hvad de duede til. Serien, hvor DC udgav et nummer om ugen i et helt år, og hvad der er fuldstændig utroligt ... DET LYKKEDES!!! Så velkommen til en podcast om det mest utrolige øjeblik i tegneseriens historie: Tegnere og forfattere afleverede til tiden et helt år i træk! Rigtig god lyttehygge, og vi høres ved igen om 14 dage. Find os på: www.supersnak.dk facebook.com/supersnakpodcast instagram.com/supersnakpodcast supersnakpodcast@gmail.com