Når ordentlighed bliver til identitetspolitik
Tænketanken Prospekt · Tænketanken Prospekt
Beskrivelse
I denne uges Politik med Prospekt har kommunikationschef Tine Obel besøg af juniorkonsulent Signe Wolff Ravneberg. Sammen taler de om Signes kommentar i Altinget, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved Københavns Kommunes nye – og ganske omfattende – 19 sider lange vejledning om inkluderende sprogbrug. For hvornår bliver ønsket om respektfuld kommunikation til identitetspolitik?Og kunne vi nå længere, hvis vi i stedet talte om et ideal om ordentlighed – om at møde hinanden med gensidig respekt og åbent sind – frem for at regulere sproget på forhånd? Lyt med, når Tine og Signe folder diskussionen ud og spørger, hvad der egentlig sker, når gode intentioner ender som sproglig detailstyring.