Spring til indhold
#213 Jehovas Vidner ændrer deres regler om blod - UDSTØDT - en podcast om Jehovas Vidner

#213 Jehovas Vidner ændrer deres regler om blod

UDSTØDT - en podcast om Jehovas Vidner · Frank Flemming Jensen

25. september 2026 39m
0:00 39m

Beskrivelse

Jehovas Vidner har ændret deres regler om blod. Men hvor stor er ændringen egentlig – og hvorfor kommer den nu? I dette afsnit går jeg tilbage til begyndelsen og følger Vagttårnsselskabets syn på blodtransfusion gennem næsten 100 år. Fra en tid hvor deres egne blade engang omtalte blodtransfusioner positivt, over forbuddet i 1940’erne og de stadig mere detaljerede regler om blodets bestanddele, til de markante ændringer i 2026. Vi ser blandt andet på, hvad Jehovas Vidner tidligere har lært om fuldblod, røde og hvide blodlegemer, blodplader, plasma, blodfraktioner og brugen af patientens eget blod – og hvad der nu er blevet overladt til den enkeltes samvittighed. Men afsnittet handler også om mennesker. Hvad har reglerne betydet for Jehovas Vidner, der stod over for alvorlig sygdom, operationer eller ulykker? Hvor mange kan have mistet livet efter at have afvist blod? Og hvad med de børn og unge, som organisationen gennem årene har fremhævet som eksempler på trofasthed, fordi de sagde nej til blodtransfusion? Og så stiller jeg det helt spørgsmål: Hvis noget, der tidligere kunne koste et menneske livet at acceptere, i dag kan være et spørgsmål om personlig samvittighed – hvem bærer så ansvaret for dem, der traf deres valg efter de gamle regler? Link til den seneste rapport fra Det Styrende Råd med de nye regler: Rapport nr. 6 fra Det Styrende Råd, 2026 Link til Vågn Op! fra 1994 der hylder unge der gik i døden pga. blodtransfusionsreglerne: Publikationer — Watchtower ONLINE LIBRARY Link til video om 11-årige Jared Septer der nægtede en blodtransfusion: Videoer | JW.ORG videoer dansk

Andre episoder fra UDSTØDT - en podcast om Jehovas Vidner Se alle episoder →