Beskrivelse
Afsnit 1 – Spørgsmålene (73,38 minutter) Shownotes Denne podcast skal ikke handle om os Christian og Jacob, men vores band, sidesporene, vores samtaler og alt det midt imellem og rundt om. Men hvis du synes, du har brug for at lære os en lille smule at kende, har vi valgt at denne første episode alligevel skal handle om os. Vi har hver især forberedt spørgsmål til hinanden, som den anden ikke kender og måske gør det lytteren lidt klogere efter cirka 70 minutters samtale. Hvorfor begyndte vi egentlig at spille musik? Hvad leder vi efter i en god sang? Hvornår er en sang færdig? Og hvor meget betyder talent egentlig? Det bliver en tur tilbage til de første guitarer, trommer og musikalske forbilleder, videre forbi Mom Calls Me Thunder og frem til det nye bandprojekt, som netop har haft sin første tur i øvelokalet. For måske handler musik i sidste ende mindre om at kunne det hele selv – og mere om hvad der sker, når man gør det sammen. Vi kommer også omkring: Hvorfor vi begyndte at spille musik Guitarer, trommer, fuzz og jagten på sin egen lyd De musikere og sange, der har formet os Hvad vi lærte af tiden i Mom Calls Me Thunder Talent kontra øvelse Hvorfor fejl nogle gange kan gøre musikken bedre At lægge egoet væk og lytte til de andre Hvornår en sang egentlig er færdig Hvorfor musik ikke behøver være perfekt Og hvorfor der stadig er noget helt særligt ved fire mennesker i et øvelokale Musikalske referencer: Josh Homme, Queens of the Stone Age, Foo Fighters, Muse, Oasis, Linkin Park og Rage Against the Machine – men også om gear, gamle sange og hvorfor det ikke nødvendigvis er den dygtigste musiker, der laver den bedste musik. Mom Calls Me Thunder:https://open.spotify.com/artist/0KBcFYetkFb4rSOpMVFc09 I podcasten nævner vi forskellige personer, bands, musik, produkter og andre ting, som har betydning for samtalen. Ingen af disse omtaler er betalt reklame eller sponsoreret indhold, medmindre vi udtrykkeligt gør opmærksom på det. Vi modtager ikke betaling, produkter eller andre former for kompensation for de omtaler, der indgår i denne episode. Musik i dette afsnit I dette afsnit har vi indklippet musik fra vores egne udgivelser. Vi ejer selv rettighederne til både musikken og de konkrete indspilninger. Tidsangivelser 0: Introduktion til podcast og en lille update efter første øver. 1.42: Hvorfor spiller Christian guitar? 3.05: Christian: Om sit grej, guitarer, forstærkere og pedalen Gnarly Fuzz (NerdAlert). 9.25: Christian: Største musikalske reference og guitar gimmicks. 12.10: Christian: Bedste koncert spillet og bedste koncert oplevet. 15.47: Christian: Om sit eget talent (eller mangel på samme) 16.45: Christian: Sange fra vores nye band 18:22: Christian: Om Mom Calls Me Thunder 21:24: Christian: Om den bedste musiker 26:02: Christian: Forsøger at give et godt råd til en ung musiker. 29.50: Christian: Hvorfor vi spiller musik sammen 31.15: Jacob: Første minde om musik 33.30: Jacob: Hvornår musik begyndte at betyde noget 37.00: Jacob: Om trommeslagere 39.02: Jacob: Om at “genhøre” musik 41.02: Jacob: Om musikalske inspirationer, gode sange og lidt om vores nye band. 47.00: Jacob: Om hvad der kan gøre en sang god og hvornår det er kunst 51.35: Jacob: Om hvad der er vigtigst i en sang og om at lave fejl 55.03: Jacob: Om hvorfor en sang nødvendigvis ikke er færdig 57.35: Jacob: Om at gøre det man er god til, og om at give plads til dem du spiller med 1.01.25: Jacob: Om hvordan man kan høre og forstå sange forskelligt 1.04.06: Jacob: En udgivelse man kan være stolt af og om at spille noget, der måske ser nemt ud, men ikke er det. Går lidt i dybden med nummeret “Smokey Joe” (MCMT) 1.10.06: Om sange der betyder noget specielt og hvorfor. 1.14.10: Hvad er værd at elske?