Årets VM-bold testet: Fysikken kan afgøre mål eller fejlskud\nFodboldens udvikling\nHvad målingerne viser\nDen store test venter forude

Visse ting ligger helt fast ved herrernes VM. Banens mål er nøje fastsat, offside markeres med et flag, og dommeren fløjter kampen af. Men én vigtig ting bliver med vilje ændret: bolden. Adidas, som har leveret VM-bolde siden 1970, lancerer en ny kampbold til hver slutrunde, og det betyder nye aerodynamiske beregninger for spillerne. Hvordan vil den flyve gennem luften, sno sig og falde til jorden? De sidste 20 år har mine ingeniørkolleger i Japan og England og jeg testet de nye bolde og undersøgt deres aerodynamik. Vores arbejde starter med, at vi placerer boldene i vindtunneler for at måle luftmodstand samt side- og løftekræfter. Disse målinger bruger vi i computersimuleringer, som viser, hvordan bolden opfører sig i en rigtig kampsituation. Det lyder måske lidt akademisk, og vi udgiver da også videnskabelige artikler om resultaterne. Men de data, vi finder frem til, kan være forskellen på mål eller skud forbi for spillerne, en redning eller en fejl for målmænd – og jubel eller skuffelse for fans. Ved VM er bolden det vigtigste udstyr i verdens største turnering i verdens mest populære sport. Årets bold, Trionda, er særlig interessant. Da FIFA og Adidas præsenterede den i efteråret 2025, var farverne og panelerne det første, mange lagde mærke til. Boldens røde, blå og grønne grafik symboliserer de tre værtslande med motiver som et ahornblad, stjerner og en ørn, som repræsenterer henholdsvis Canada, USA og Mexico. For første gang i herrernes VM-historie spilles der med en bold med kun fire paneler. Men har Adidas så gjort bolden for glat med så få paneler? Det var netop den fælde, ingeniørerne faldt i med Jabulani-bolden ved VM i 2010 i Sydafrika, som blev berygtet for pludselige dyk og en uforudsigelig bane i luften, der gjorde livet meget svært for målmændene. Man ønsker ikke, at VM-bolden føles som starten på et videnskabeligt eksperiment, så snart den er i luften, og hvis den opfører sig mærkeligt, opdager spillerne og målmanden det med det samme. VM-boldene har udviklet sig markant gennem årtierne. Går vi tilbage til 1930, så bolden helt anderledes ud. Den første VM-finale blev spillet med to forskellige læderbolde: Argentinas Tiento i første halvleg og Uruguays T-Model i anden halvleg. Begge var håndsyede bolde med mange paneler, pustet op gennem en åbning, der skulle bindes og gemmes under snørerne. I vådt vejr absorberede læderet vand, hvilket gjorde bolden tungere og mere uforudsigelig. I 1994 (sidst USA var vært for herrernes turnering) havde den officielle bold Adidas' Questra udviklet sig til at være en skumbaseret konstruktion. Den moderne VM-bold er ikke længere bare syet læder; det er en nøje designet aerodynamisk overflade. Trionda tager udviklingen endnu et skridt videre. Den har kun fire paneler, hvilket er det laveste antal i herrernes VM-historie, og de er varmesvejset sammen ved hjælp af varme og lim. Færre paneler peger på mindre samlet længde af samlinger og dermed en glattere bold. Overfladens glathed er vigtig, fordi det tynde luftlag, der klæber sig til bolden, afgør, hvor luftstrømmen slipper, hvor stort turbulensområdet bag bolden bliver, og hvor meget luftmodstand den møder. Trionda har dog bevidst dybe samlinger, tre tydelige riller på hvert panel og en fin struktur i overfladen. Men virker teksturerne og rillerne efter hensigten? For at få svar på dette spørgsmål målte mine kolleger og jeg boldens samlinger og dens samlede aerodynamiske egenskaber. Vi sammenlignede den med Triondas fire forgængere: Al Rihla fra 2022, Telstar 18 fra 2018, Brazuca fra 2014 og Jabulani fra 2010. I vores vindtunnelforsøg ved University of Tsukuba målte vi blandt andet den såkaldte drag-koefficient, som er en måde at beskrive, hvor meget luftmodstand bolden møder, når den bevæger sig. Ud fra disse data fik vi indsigt i, hvordan luftstrømmen ændrer sig omkring bolden, efter den er blevet sparket. Forsøgene viste også den såkaldte 'drag crisis', som er et fysisk fænomen inden for aerodynamik, hvor luftmodstanden på...