Ældst eller yngst? Plads i søskendeflokken kan måske påvirke dit helbred

Et nyt studie med millioner af deltagere har undersøgt, hvordan din plads i søskendeflokken former din sundhed. Studiet indikerer, at førstefødte statistisk set har større sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser, der debuterer i barndommen, såsom autisme, OCD og ADHD. Den ældre søskende har også større sandsynlighed for at få allergi og astma. Den yngre søskende har derimod større risiko for at få infektioner, mave-tarmproblemer, migræne og stofmisbrug. "Hovedresultatet af vores studie er, at den første og den anden søskende har meget forskellig risiko for sygdom," lyder det fra en af forskerne bag studiet, Andrey Rzhetsky, der er professor ved det amerikanske University of Chicago. Studiet antyder også, at de sundeste søskendepar er dem, der har en lille aldersforskel imellem dem. "Så vidt jeg ved, er vi de første til at vise, at neurologiske udviklingsproblemer 'opfører sig' som allergi og astma. At søskende i samme alder er bedre beskyttet end søskende med stor aldersforskel," siger studiets amerikanske forfatter til Videnskab.dk. Studiet er udgivet som et såkaldt preprint og endnu ikke gransket kritisk af andre forskere. Resultatet skal læses med dette forbehold. Uenighed om brugbarhed Hele 1,6 millioner 'par' af søskende og 418 forskellige sygdomme indgår i studiet. Det gør det til verdens største undersøgelse af sin art. Alligevel er danske Jacob von Bornemann Hjelmborg skeptisk over det amerikanske megastudie. Han er professor i biostatistik ved SDU og blandt andet tilknyttet Dansk Center for Tvillingforskning. Det er metoden, som studiet benytter, der ifølge den danske professor gør resultaterne for usikre til, at læger kan bruge dem. Til Videnskab.dk påstår Andrey Rzhetsky ellers, at studiet godt kan bruges i klinisk praksis. "Det tror jeg. For eksempel kan lægerne anbefale forældre at sigte mod en lille aldersforskel mellem børn," siger den amerikanske forsker. Men danske Jacob von Bornemann Hjelmborg mener ikke, at læger og sundhedspersonale på baggrund af studiet vil kunne sige: "'Hey, du er barn nummer 2 - så vi skal lige være særligt opmærksom'," siger han. En enorm datamængde Det er ellers ikke omfang og størrelse, der mangler i studiet. En enorm datamængde fra over 10 millioner søskende ligger til grund for de statistiske mønstre, som studiet finder. Forskerne sammenlignede blandt andet 1,6 millioner 'par' af søskende - specifikt første- og andenfødte - i forhold til 418 sygdomme. For 150 sygdomme blev der fundet en sammenhæng. 79 af sygdommene var mest almindelige hos førstefødte, mens 71 var hyppigst hos barn nummer to. De stærkeste sammenhænge for de ældste børn omfattede neurologiske tilstande som tourettes syndrom, autisme, ADHD og angst. Mens de næstefødte børn ifølge studiet har større risiko for blandt andet migræne, helvedesild og sygdomme som galdesten og mavesår samt stofmisbrug. Studiet går et skridt videre end tidligere forskning Undersøgelsens formål var at identificere ikke-genetiske faktorer, der påvirker sygdom, især mikrobiomer, som er den unikke samling af mikroorganismer, som vi hver især bærer på. Det er allerede blevet vist i andre undersøgelser, at den første søskende - der tilbringer et stykke tid i livet uden at have en bror eller søster og derfor ikke i lige så høj grad bliver eksponeret for andre børns mikrobiomer - er mindre beskyttet end den næste i rækken. Det stemmer overens med en hypotese, som forskere kalder for mikrobiomhypotese eller hygiejnehypotesen. Hypotesen går ud på, at en begrænset udsættelse for mikroorganismer (bakterier, vira, svampe) i barndommen fører til et mindre mangfoldigt mikrobiom. Hvilket igen øger risikoen for at udvikle allergier, astma og autoimmune sygdomme. Det aktuelle studie går skridtet videre og peger på, at søskende, der er tæt på hinanden i alder, er bedre beskyttet mod astma og allergi, men også neurologiske udviklingsproblemer som autisme og ADHD. Forsikringer er ikke god data Men der er som nævnt grund t...