Spring til indhold
Cykler af træ og hygiejnebind af fisk: Mød danskernes konkurrenter til EM i Science\n1. Opfindelse til bedre medicinering mod Parkinsons\n2. Rene overflader i to døgn\n3. Havmateriale til hygiejnebind, bleer og plastre\n4. En AI, der skal hjælpe elever med selv at tænke\n5. Menstruationscyklus påvirker ADHD-symptomer\n6. En racercykel i nye materialer\n7. Flygtninges modstandsdygtighed afhænger af dedikation - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Cykler af træ og hygiejnebind af fisk: Mød danskernes konkurrenter til EM i Science\n1. Opfindelse til bedre medicinering mod Parkinsons\n2. Rene overflader i to døgn\n3. Havmateriale til hygiejnebind, bleer og plastre\n4. En AI, der skal hjælpe elever med selv at tænke\n5. Menstruationscyklus påvirker ADHD-symptomer\n6. En racercykel i nye materialer\n7. Flygtninges modstandsdygtighed afhænger af dedikation

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

25. september 2026 9m
0:00 9m

Beskrivelse

Kiel bliver ikke kun blæst igennem af stærk havvind denne uge, for omkring 150 unge videnskabsmænd og -kvinder suser gennem gaderne i den tyske havneby. De er alle deltagere i den årlige videnskabskonkurrence i Europa. På tværs af kategorier dyster de med deres egne forskningsprojekter. Videnskab.dk har været rundt på konkurrencens projektmesse, hvor deltagerne viser deres opfindelser, undersøgelser og gode idéer. Mød syv af dem her: Lider man af Parkinsons, kommer man tit til at døje med rystelser i blandt andet sine hænder. Det medicinerer man imod. Men ofte medicinerer man ud fra de rystelser, patienten selv rapporterer, og hvordan de oplever rystelserne. Det kan lede til fejlmedicinering i størrelsen af dosis. Det er noget 19-årige Alice Hristou fra Østrig har prøvet at finde løsningen på. Hendes opfindelse TREMOCUP er simpel: en ekstra bund til din kaffekop med en indbygget sensor, der registrerer rystelser og sender dataene via Bluetooth til en app, hun også selv har udviklet. "I gymnasiet har jeg haft studieretningen Medical Informatics, og jeg har altid interesseret mig for neurologi," fortæller Alice Hristou til Videnskab.dk på messen i Kiel. Dataene kan bruges til at medicinere den individuelle patient endnu bedre. "Jeg har ikke haft muligheden for at teste min opfindelse i klinisk praksis, men jeg har allerede arbejdet på at lave aftaler med plejehjem i Østrig," siger Alice Hristou. Under Corona-pandemien blev overflader rengjort som aldrig før for at stoppe al spredning af Corona-virussen. Men når man tørrer en overflade af, så går der ikke længe, før der er bakterier på spil igen. Måske man lige får rørt overfladen eller hostet i nærheden. Men skal man så tørre en overflade af efter tre minutter? I deres projekt har israelske Yair Golan og Sagi Appelbaum udviklet et lag, der i bund og grund desinficerer sig selv. Med deres projekt kan man efter at have rengjort en overflade bruge laget, der holder bakterier væk i op til 48 timer. "Vi har allerede testet den på plastikoverflader, så i fremtiden vil vi fortsætte arbejdet med at sikre, at den kan bruges på endnu flere overflader og teste den på eksempelvis hospitaler, hvor der er behov for ekstra rene overflader," fortæller Yair Golan. For den 18-årige svensker Yishu Zhang var det en tur til den svenske ø Smögen, der satte gang i hendes projekt. Overalt lå der døde fisk, grundet forurening. Ved at tage biopolymer, der modsat plast – et syntetisk polymer – er et materiale lavet af levende organismer, som eksempelvis fisk. Fra de døde fisk har hun kunnet frysetørre det og omdanne det til et absorberende materiale gennem flere biologiske processer. Resultatet var et absorberende og lugtfrit materiale. Yishu Zhang håber, at materialet i fremtiden kan bruges til blandt andet hygiejnebind og plaster – to af synderne, når det kommer til vores forbrug af plast. Materialet er nemlig ikke kun lige så absorberende, men det bliver også nedbrudt langt hurtigere i naturen. Den eneste bekymring med materialet er, at det er lavet af fisk, og det kan nok få en del til at væmmes ved tanken om at bruge det under sin menstruation eller til at sætte det over et sår. "Jeg ved, at materialet ikke er skadeligt for os. Der bliver ofte brugt fiskeskæl i kosmetiske produkter, som vi putter på huden, så det er kun tanken om, at det er fiskeskæl, jeg er bange for, vil afholde folk fra at bruge materialet," fortæller Yishu Zhang. AI skader den enkelte elevs evne til at løse opgaver i skolen på egen hånd. Det er noget, franskmændene Clément Arnaud Francis Bellet-Odent og Lucas Mario Karl Gerhardt vil til livs. De har udviklet en app, der via AI, som kører på elevens egen telefon, skal hjælpe med lektierne derhjemme. Appen er allerede tilgængelig til download og bruges af mere end 1.000 brugere i Frankrig. Den synkroniserer med elevens eget skema. Modsat mange andre AI-systemer kører appen ikke på al den viden, den kan trække fra internettet. Den kører offline. De to franskmænd har trænet AI...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →