Dette afgør, om investering i SpaceX er en god idé\nDatacentre på Jorden skader miljøet\nMen er rummet løsningen?\nHvad der kommer op…\nDe afgørende valg

I gamle myter er der en historie om, at man kan finde en krukke med guld der, hvor regnbuen ender. Myten er i dag et klassisk symbol på uopnåelige drømme eller illusioner. Men man blev mindet om myten, da SpaceX gik på børsen. Tusinder investerede i aktier netop på grund af en overbevisning om, at rumfart er en god investering, der kan give et stort økonomisk overskud. I denne artikel vil vi se på, om denne overbevisning er bedre funderet end den gamle myte om krukken med guld. Aktiesalget er baseret på en vision om fremtiden, der vil kræve, at SpaceX i virkeligheden bliver et helt nyt selskab. Hvor 'det gamle' SpaceX er baseret på deres Falcon-raket og Starlink, skal det nye SpaceX være baseret på raketten Starship, der skal opsende et system af datacentre i rummet, som med tiden kan komme til at omfatte en million satellitter. Projektet vil kræve, at AI, altså kunstig intelligens, bliver af afgørende betydning for firmaet. Det begyndte i februar ved en fusion mellem SpaceX og en anden af Elon Musks virksomheder kaldet xAI, hvor fokus er på at bygge rumbaserede datacentre. Det aktionærerne har købt, er i virkeligheden en drøm baseret på to ting: Der er guld for enden af regnbuen, forstået på den måde at datacentre i rummet er vejen frem til at kunne tjene styrtende med penge på rumfart. Elon Musk er manden, der kan levere varen. Det kan gå godt, og investorerne kan ende med at blive styrtende rige, men vejen til guldet er lang og har måske også en pris, vi ikke er helt villige til at betale. Der er naturligvis også nogle, der har købt aktier på grund af Elon Musks visioner om byer på Månen og Mars. Det er da også helt i orden, men uden en meget stor indtjening på datacentre i rummet, så bliver de drømme ikke til virkelighed i en overskuelig fremtid. Der kan angives mange grunde til, at det ikke er en god ide at fylde Jorden med datacentre. Der er allerede over 10.000 af sådanne centre, og tallet bare stiger og stiger. Alene i Danmark findes omkring 75 datacentre af forskellig størrelse. Mange centre ejes af tech-giganter som Facebook, Google, Apple og Microsoft, så de problemer, datacentre kan skabe, angår i høj grad også Danmark. Det største problem er det enorme energiforbrug, der i høj grad belaster det lokale elnet. Et stort center kan forbruge lige så meget strøm som 100.000 almindelige huse. Allerede i 2024 gik 1,5 procent af verdens samlede elektricitet til datacentre. Det næste store problem er køling. De mange chips på et center skaber store mængder spildvarme, som det er nødvendigt at skaffe bort for at sikre, at centret overhovedet kan fungere. Det sker med kølevand, og det kræver igen, at centret er placeret et sted, hvor der er let og billig adgang til ganske store mængder vand. Så er der klimaproblemet. Alene det at bygge et datacenter skaber naturligvis et CO2 -aftryk, men det er nu ikke det værste. Elektronik og andet udstyr skal regelmæssigt udskiftes, og det skaber store mængder affald, som det ikke altid er lige let at genbruge. Endelig er der et ofte overset problem med støv. Når vi bygger noget, er det umuligt at undgå støv, og det har stor betydning især for datacentre, hvor der hele tiden er sørget for en stor luftgennemstrømning for at holde temperaturen nede. Det betyder, at fibre, sod, byggestøv, metalliske partikler og alt muligt andet hele tiden bevæger sig gennem centrene, og selv om de enkelte partikler er mikroskopiske, kan konsekvenserne være betydelige. Partiklerne kan nemlig aflejres på de elektroniske komponenter, og det kan give en nedsat køleeffektivitet, som i værste tilfælde kan få elektronikken til at svigte. Med alle disse problemer er det ikke så mærkeligt, at man har søgt andre udveje, og her har det været naturligt at kigge mod rummet. Ser vi lige bort fra problemet med at anbringe et center ude i rummet, så har rummet faktisk mange fordele: Det er muligt at anbringe et datacenter ude i en polarbane, hvor den er næsten konstant i sollys. Sollyset ude i rummet er 36 procent stærk...