Spring til indhold
Er dit barn usocialt? Nyt studie tyder på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Er dit barn usocialt? Nyt studie tyder på, at det ikke nødvendigvis er en dårlig ting

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

17. august 2026 2m
0:00 2m

Beskrivelse

Hvis du er en forælder, der lige nu sidder og er bekymret for skolestart, fordi dit barn ikke er lige så socialt anlagt som de andre børn - så kan du måske ånde lidt lettet op. Et nyere studie viser nemlig, at usociale børn faktisk ofte lader til at være gladere, end vi går og tror. Det afgørende ser ud til at være, om barnet selv føler sig som en del af fællesskabet. Det skriver University of Georgia i en pressemeddelelse. Forskerne bag studiet har undersøgt svar fra 473 4.- og 5.-klasses elever fra flere skoler i den amerikanske delstat Georgia. Børnene skulle besvare spørgsmål, om, de syntes, det var vigtigt at passe ind og graden af tilfredsstillelse med deres en-til-en- og grupperelationer i klassen. Svarene skabte to tydelige grupper blandt de mindre sociale børn: Børn, der værdsatte følelsen af at høre til, men samtidig ofte valgte at være alene, var tilfredse med både deres venskaber og deres plads i klassen. Forskerne mener, at de deltager socialt ofte nok til at være inkluderet og derfor trygt kan takke nej andre gange. Omvendt var børn, der ikke syntes, det var vigtigt at passe ind, oftere utilfredse med deres relationer. En mulig forklaring er ifølge forskerne, at de ikke så nogen grund til at vedligeholde deres sociale relationer og derfor ofte takkede nej til invitationer om at lege. Men forskerne peger på en mulig selvforstærkende effekt: Hvis barnet ofte afviser invitationer, kan de andre børn efterhånden holde op med at invitere, hvilket kan føre til isolation og ensomhed. Forskerne mener, at forskellen ligger i, hvor ofte børnene accepterer en 'social invitation'. Jo flere gange de siger ja, jo større chance er der for at blive inviteret igen. De gladere børn havde altså en større balance mellem at være sociale og lege alene.. "Der er ting, vi gør, fordi de er gode for os. Vi træner. Vi spiser vores grøntsager. Vi ved at det er vigtigt, " forklarer Michele Lease, medforfatter af studiet og professor på University of Georgia, til phys.org. "Sociale interaktioner er præcis det samme. At sige nej til at være sociale, er ligesom ikke at træne, det leder til dårligere resultater." Resultaterne kan ifølge forskerne være relevante for både lærere og forældre. Et barn, der foretrækker at lege alene, behøver ikke straks at blive skubbet ind i en stor social aktivitet. Det kan være bedre forsigtigt at opmuntre barnet til at være sammen med en mindre gruppe børn, som det har noget til fælles med. Studiet er publiceret i tidsskriftet The Elementary School Journal.

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →