Ét dyr kan skræmme selv spækhuggere væk
Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk
Beskrivelse
Spækhuggere (Orcinus orca) har længe været betragtet som et af havets absolutte toprovdyr. Selv den frygtindgydende hvidhaj (Carcharodon carcharias) ender sommetider som byttedyr for spækhuggeren, hvis engelske navn 'Killer Whale', må siges at være passende. Alligevel, er der ét dyr i havet, der kan sende den på flugt - endda helt uden kamp: Den langluffede grindehval (Globicephala melas). Det skriver ScienceAlert på baggrund af et nyt studie. Bare antydningen af et skrig fra en flok af disse mellemstore hvaler, som tilhører delfinfamilien, er nok til at sende spækhuggere på flugt i hobevis. Og det mærkeligste er, at ingen helt ved, hvorfor spækhuggere tager lufferne på nakken, når de hører dens skrig, da man aldrig har observeret så meget som en enkelt slåskamp mellem de to hvalarter. I studiet, publiceret i Scientific Reports januar 2026, testede forskerne, hvordan otte spækhuggere reagerede på grindehvalens lyd ved at afspille den i nærheden af dem. Nærmest øjeblikkeligt derefter samlede de sig i grupper og svømmede hurtigt væk fra det sted, hvor lyden kom fra. Holdet bag studiet, som ledes af marinbiolog Anna Selbmann fra Sudurnes Science and Learning Center i Island, har undersøgt det besynderlige forhold mellem de to hvalarter i to årtier. I tidligere studier afspillede forskerne spækhuggerlyde for grindehvaler, der reagerede ved at svømme mod lyden. Forskerne ved ikke, hvorfor spækhuggere flygter fra en hval, der er mindre end den selv, og som ikke udgør nogen stor trussel overfor den, men ét bud på en forklaring er mobning, skriver ScienceAlert. Mobning ses blandt andet hos fugleflokke, der kan finde på i fællesskab at chikanere et rovdyr, der udgør en trussel. Måske er det også tilfældet med den langluffede grindehval og spækhuggeren. Hvis man ikke kan være den største eller stærkeste, må man være den mest irriterende.