Hvad er 'moderne opdragelse' egentlig?\nFra kæft trit og retning til…hvilken retning?\nModerne opdragelsesidealer\nSkandinavisk opdragelse ønsker kritiske tænkere\nIkke-opdragelse?\nDu må gerne sige nej\nThe kids will be allright

Børn slår, skriger og skubber. Men hvordan opdrager man sit lille barn anno 2026? Findes dårlig opførsel overhovedet, eller er den kun resultat af utilstrækkelige rammer? Og er det OK at sige nej? Det er nogle af spørgsmålene, som småbørns-forælderen Anna på 34 stiller til Spørg Videnskaben. "Alt i alt vil jeg nok bare gerne vide: Hvad er moderne opdragelse egentlig?" spørger hun. Den kolossale og sprængfarlige opgave, det er at definere moderne opdragelse, kaster vi over til tre forskere, der hver byder ind med henholdsvis et pædagogisk, psykologisk og sociologisk perspektiv. Vores moderne opdragelse bliver for alvor udbredt i Danmark fra omkring 1970'erne og frem som en modpol til eksempelvis 1950'ernes 'kæft trit og retnings-pædagogik'. "Dengang skulle børn ses, men ikke høres," siger Mads Thomsen, der er lektor i pædagogisk udviklingspsykologi på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. "Med tiden er vi blevet mere bevidste om, at barnet ikke bare er et objekt, der skal makke ret. Vi anerkender det i dag som et subjekt med følelser og intentioner." I slutningen af 1990'erne starter endnu et nybrud, hvor barndommen ses som noget, der har værdi i sig selv, og som ikke blot tjener et formål om at forberede en til voksenlivet. I forskningen var det de britiske sociologer og børneforskere Allison James, Chris Jenks og Allan Prout, der i 1998 udkom med en bog, hvor de beskrev børn som selvstændige individer, der bør have indflydelse på deres egen hverdag. Teorien blev en del af en bevægelse, der har bredt sig til både terapeuter, familievejledere og politikere, der alle sammen har hver deres tolkning af det, der i dag kaldes 'Det nye børnesyn'. "Men folk har forskellige forståelser af, hvad det her børnesyn går ud på," siger Maria Ørskov Akselvoll, der er selvstændig familiesociolog og ph.d. med fokus på moderne forældreskab. "Derfor er det svært at finde rundt i, hvad der er baseret på forskning, og hvad der er pseudoeksperters mavefornemmelser og politiske eller kommercielle interesser". Det kan altså være svært at skelne mellem, hvad der blot er vores idéer om det gode forældreskab, og hvad der egentlig er bakket op af forskningen. Men generelt hersker eksempelvis disse idealer for moderne opdragelse: Børn er selvstændige, demokratiske individer: Der er et ideal om, at barnet bør forstås som et selvstændigt individ, der har ret til at få indflydelse på egen hverdag. Anerkendelse: Børn gør ikke noget for at trodse, provokere eller teste grænser. De reagerer på omgivelserne, for meget stimuli og utilstrækkelige rammer. Derfor skal man forstå og anerkende barnets følelser og hjælpe det med at regulere følelserne. Nul skældud: Der er en opfattelse af, at skældud er skadeligt for barnet, og forskning peger på, at barnet kan vende frustrationer og frygt indad og få dårligt selvværd (dette er dog ikke ensbetydende med, at man ikke må sige nej til børn - det vender vi tilbage til). Det ligger også i vores skandinaviske moderne opdragelsesidealer, at vi ønsker, vores børn skal blive kritisk tænkende og selvstændige individer. Sådan forklarer Lene Tanggaard Pedersen, der er professor og blandt andet arbejder med pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. "Opdragelse afspejler også menneskelige værdier og forskellige nationers selvforståelse. I Danmark synes vi generelt ikke, at det autoritære 'det er mig, der bestemmer' er den rigtige vej at gå," siger hun. Hun henviser til forskning af udviklingsforskeren Dion Sommer, der for nylig har skrevet en bog om blandt andet opdragelsesidealer og udfordringer i Skandinavien. "Herhjemme ønsker vi mennesker, der kan tænke selv og sige fra. Men den totale laissez faire-stil, hvor man siger 'hvis du vil have chokolade hver dag, så får du det' – den går heller ikke." Opdragelse handler desuden om mere end metoder, understreger Lene Tanggaard. "Det er visioner for, hvilke værdier vi ønsker, at vores børn skal have. I Danmark er der fokus på ligestilling mellem kønnene, ligeværd, åndsfrihed og...