Spring til indhold
Hvem er Chad, og hvorfor får han mere sex end dig?\nIncelfællesskaber er i vækst\nDybt hierarkisk sprog og ideologi\nMoneymaxxing, IQmaxxing\nGiga-Chad og betahanner: fanget i et hierarkisk verdenssyn\nFremmedgjorte mænd får et fælles sprog\nMen hvad er problemet? Det er jo bare sprog\nEn del af løsningen er kritisk digital dannelse - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Hvem er Chad, og hvorfor får han mere sex end dig?\nIncelfællesskaber er i vækst\nDybt hierarkisk sprog og ideologi\nMoneymaxxing, IQmaxxing\nGiga-Chad og betahanner: fanget i et hierarkisk verdenssyn\nFremmedgjorte mænd får et fælles sprog\nMen hvad er problemet? Det er jo bare sprog\nEn del af løsningen er kritisk digital dannelse

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

9. august 2026 11m
0:00 11m

Beskrivelse

Måske har du hørt unge mænd tale misundeligt om 'Chad' – et efterhånden ret udbredt ord for en attraktiv, selvsikker og meget maskulin mand. Måske undrer du dig over, hvad unge mænd mener, når de bruger mere nicheprægede ord og -udtryk som 'mogging', 'foid', 'ldar', 'cope or rope' eller 'it's over'. Når du har læst artiklen, ved du, hvad de betyder. Og hvorfor det faktisk ikke er en god idé at bruge dem. For alle udtrykkene stammer fra incelmiljøet. Et primært online miljø præget af kvindehad og frustration over manglende succes, når det kommer til kærlighed, dating og sex. I denne artikel vil jeg sætte dig ind i, hvorfor ordene ikke bare kan afvises som underlige ting, de unge siger. Der ligger nemlig et kun delvist skjult, systematisk og ret radikalt kønsbaseret verdenssyn bag. Som sprogforsker arbejder jeg blandt andet med sammenhængen mellem sprog og verdenssyn og har i den forbindelse undersøgt sprogbrug i incelfora. Inden jeg folder incel-sproget ud: Hvor udbredt er disse online fællesskaber egentlig? En undersøgelse fra 2025 viser en markant stigning i antallet af medlemmer i to store internationale online incelfællesskaber. Over en femårig periode (2020 til 2025) oplevede det ene fællesskab en stigning på cirka 150 procent i medlemmer (fra omkring 34.000 til 65.000). Mens det andet fællesskab oplevede en stigning på cirka 960 procent i medlemmer (fra omkring 6.000 til 65.000). De internationale online fællesskaberne er altså fortsat små. Men med en vækst i medlemstallet følger en risiko for at incelsproget spredes ud i unges hverdagssprog, som vi ser det med 'Chad' for eksempel. Hvorfor incelmiljøet får flere medlemmer, vender jeg tilbage til. Incelmiljøet er primært et online fællesskab og en del af manosfæren. Manosfæren er en fællesbetegnelse for de steder på internettet, hvor mere traditionelle idéer om maskulinitet dyrkes. Her betragtes kvinder som privilegerede, og mænd som undertrykte på grund af feminismen. I incelmiljøet er opfattelsen, at mænd skal leve op til tårnhøje standarder for at kunne finde en kvindelig romantisk partner. Dette verdenssyn kaldes 'redpill ideology' (rød-pille-ideologi) og har fået en del opmærksomhed fra kønsforskere. Kernen er, at kvinder vælger mænd med høj seksuel markedsværdi. Udtrykket 'redpill' kan spores tilbage til en scene i filmen The Matrix, hvor hovedpersonen Neo tager en rød pille, der får ham til at indse, at den verden, han har levet i, blot er en computerskabt illusion. 'Incel' ('involuntary celibacy', ufrivilligt cølibat) er en betegnelse, der bruges om og af mænd, som oplever ingen seksuel markedsværdi at have og dermed konstant fravælges. Incellernes sprogbrug afspejler denne dybt hierarkiske ideologi. 'Chad' betegner den hypermaskuline mand i toppen af hierarkiet, som alle kvinder stiler efter. Udsagnsordet 'mog' beskriver Chads dominans og kommer fra 'AMOG' ('alpha male of the group', gruppens alfahan). Betahanner må ty til 'looksmaxxing', som indebærer at maksimere sit udseende og sin seksuelle markedsværdi og har sit helt eget specialiserede ordforråd. Der er dog andre måder at maksimere sin værdi på, for 'maxx' indgår nemlig i mange ordforbindelser som 'moneymaxx' (pengemaksimering) eller 'IQmaxx' (intelligensmaksimering). Hele formålet med maxxing er at opnå 'ascension' (opstigning), som er en næsten religiøs metafor for at miste sin mødom. En mere nihilistisk variant er 'blackpill ideology' (sort-pille-ideologi). Her nytter maxxing intet for dem i bunden af hierarkiet, for de er fanget der. Det kommer til udtryk i en række faste vendinger som 'cope or rope' (klar dig under de givne omstændigheder eller hæng dig selv), 'it's over' (det er slut), og 'ldar' (lay down and rot, lægge sig ned og rådne). Begge ideologier, redpill og blackpill, er kvindehadske, hvilket afspejles i standardudtrykket for kvinder 'foids'. Udtrykket er afledt enten af 'female humanoids' (menneskelignende væsner af hunkøn) eller 'female androids' (menneskelignende robotter af hunkøn), s...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →