Hvorfor bliver man(d) mere gnaven, når man bliver ældre?\nStereotypen har – til dels – noget på sig\nNære relationer på recepten\nSummasummarum

I TV 2-serien 'De Bedste År' spiller Lars Brygmann en mand, der hele tiden og ud af det blå vrisser af sin kone, sin datter og svigersøn. Karakteren fungerer som en stereotyp på den pensionsmodne, danske mand, der hele tiden er gnaven og irritabel over andre menneskers ageren. Måske er det på grund af Lars Brygmanns karakter i TV 2-serien, at Laura begyndte at undre sig. For hun har i hvert fald skrevet til Spørg Videnskaben med et spørgsmål, der lyder: "Hvorfor bliver man(d) gnaven, når man bliver gammel?" Til at besvare spørgsmålet har vi taget kontakt til forskningsleder på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der har forsket meget i – og skrevet mange bøger om – netop mænd og deres mentale velvære. Det er ikke første gang, at ældre mænd bliver portrætteret som værende gnavne. For eksempel handler filmen 'Grumpy Old Men' fra starten af 90'erne om to gnavne, pensionerede og enlige mænds – til tider smålige – nabostrid. Men i virkeligheden ligger der noget andet bag deres gnavenhed end faktummet, at de er blevet ældre, pointerer Svend Aage Madsen: "Deres gnavenhed handler om mistrivsel, og man kan sige, at det er en af de typiske reaktioner, vi ser, når mænd er i mistrivsel, det er, at de bliver udadreagerende og er vrede og kritiserer andre." "Men det er jo ikke alle gamle mænd, der mistrives," indskyder psykologen og mandeforskeren. Tidligere har der været spekuleret i, om årsagen til, at mænd blev mere gnavne med alderen, hang sammen med hormoner, såsom et dalende testosteronniveau. Selv tror Svend Aage Madsen, at stereotypen om de gamle, gnavne mænd kommer, når de ældre mænd enten er alene eller kun har deres partner som den eneste fortrolige i deres liv uden at have andre at snakke med. På den måde bliver deres omgangsform ikke evalueret eller reflekteret gennem andre mennesker. Til sidst bliver de gnavne. Kvinder har ofte mere indadvendte reaktioner som selvbebrejdelse og skyldfølelse, når de mistrives og bliver deprimerede. Det samme har mænd også. Men studier viser også, at mænd også bliver mere udadreagerende, når de mistrives, og det er altså det, som fører til, at de bliver gnavne og sure. Og for at det ikke skal være nok, så har mænd, der mistrives, samtidig en tilbøjelighed til at trække sig væk fra andre mennesker. For mange af de udadreagerende reaktioner, som mænd, der mistrives, udviser, er samtidig noget, de af omverden bliver bedt om at holde inde med. Gnavenheden. Surmuleriet. Vreden. Artiklen fortsætter under afstemningen: Hvis man græder, får man omsorg. "Men hvis man er gnaven, så bliver man set som en idiot. Særligt hvis man siger, at alle andre er idioter," forklarer Svend Aage Madsen. "Det er det, som gør, at mange mænd bliver mere isoleret med deres reaktionsmønstre. De kan meget let reagere på at være uden relationer, men når de så reagerer på den måde, trækker de sig ofte endnu længere væk fra at få hjælp, kontakt og relationer til andre." "Derfor er det så vigtigt, at når vi taler om gnavne, gamle mænd, så skal vi tale om mænd, der har det skidt. Om mænd, som mistrives." "Men har du set filmen Grumpy Old Men?" spørger Svend Aage Madsen. I filmen bliver de to gnavne, ældre mænd til sidst gode venner. Og det løsner op i deres gnavne adfærd. For i virkeligheden var de kun sure og tvære, fordi de bare havde brug for nære relationer i deres liv. "Jeg synes, det er meget imponerende, at en så gammel film har set det. At det handler om at have en god ven, der kan opløse den her gnavenhed og skabe en fortrolighed," uddyber han. For vejen ud af gnavenhed er at finde fællesskaber og få nære relationer. Men mænd er anderledes end kvinder på det punkt, forklarer Svend Aage Madsen. For kvinder har nemmere ved at mødes, lave relationer og være fortrolige med hinanden, end mænd har. Faktisk kan det være svært for mænd at sige til hinanden, at de gerne vil ses, for når mænd skal være sammen med andre mænd, hvor de kan tale og være fortrolige, skal det ofte ske med udgangspunkt i en aktivitet, hvor man laver noge...