Krigen i Ukraine har alvorlige konsekvenser for klimaforskningen

Arktis er et af klodens vigtigste områder for indsamling af data om klimaet. I 2022 brød krigen mellem Rusland og Ukraine ud, hvilket satte en stopper for al udveksling af klimadata mellem Rusland og Vesten. Europæiske lande – og siden EU – lukkede ned for forskningssamarbejdet af sikkerhedspolitiske hensyn. Det havde alvorlige konsekvenser for klimaforskningen: Den manglende data fører til mangelfulde klimarapporter, og verdens ledere bliver derfor tvunget til at tage beslutninger uden information fra det russiske Arktis, der ifølge forskere er afgørende for forudsigelser om klodens fremtid. I ellevte afsnit af podcasten 'Koldfronten - kampen om Grønland og Arktis' taler journalist, forfatter og vært Martin Breum om udfordringen med klimaforsker Torben Røjle Christensen. Han er leder af klimaforskning på den dansk-grønlandske forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland samt professor på Aarhus Universitets Institut for Ecoscience - Arktisk økosystemøkologi. Torben Røjle Christensen forklarer, hvorfor data fra det russiske Arktis er uundværlige – og hvad fraværet af dem betyder for det vidensgrundlag, verdens politikere træffer beslutninger på. Samarbejde eller ej? Med i studiet er desuden Lin Alexandra Mortensgaard, som er ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier. Hun har netop skrevet sin ph.d. om samspillet mellem forskning og sikkerhedspolitik i Arktis. Hun peger på, at samarbejdet med Rusland på andre områder – som vejrdata og rumfart – faktisk er fortsat på trods af krigen. Sammen dykker panelet ned i diskussionen om, hvorvidt klimasamarbejdet bør følge samme spor, og hvilke udfordringer der ligger i det - for dataudveksling er altafgørende for at lave præcise klimamodeller, men samtidig rejser den svære sikkerhedspolitiske dilemmaer. Lyt med, og bliv klogere på, hvordan Ruslands krig i Ukraine påvirker klimaforskningen og vores mulighed for at forstå klimaforandringerne.