Mennesker kan have op til 33 sanser

Når vi sidder foran skærmen hele dagen, glemmer vi ofte, at vi har sanser ud over syn og hørelse, og de er konstant på arbejde. Men skærper vi vores opmærksomhed, kan vi mærke, at mange sanser er i brug: Vi mærker ru og glatte overflader, spændringer i musklerne i nakke og skuldre, teksturen i et stykke brød. Om morgenen kan vi mærke den prikkende fornemmelse fra tandpastaen, høre og mærke vandet fra bruseren, dufte shampooen og senere den nybryggede kaffe. Aristoteles hævdede, at vi har fem sanser, men han påstod også, at verden var lavet af fem elementer, og det tror vi altså ikke på længere. Moderne forskning viser faktisk, at vi har rigtig mange sanser. Næsten alle vores oplevelser er multisensoriske. Vi ser, hører, lugter og mærker ikke adskilt, men samtidigt, så sanseoplevelserne smelter sammen til én samlet oplevelse af verden omkring os og af os selv. Det, vi ser, og det, vi hører Det, vi føler, påvirker det, vi ser. Og det, vi ser, påvirker det, vi hører. Forskellige dufte i shampoo kan ændre, hvordan vi oplever hårets tekstur. Rosenduft får for eksempel håret til at virke mere silkeblødt. Duften i fedtfattig yoghurt kan få den til at føles tungere og federe i munden, uden at producenten tilsætter ekstra emulgatorer. Måden vi opfatter duften i munden, når den stiger op i næsehulen, er også påvirket af tykkelsen af de væsker, vi drikker. Min mangeårige kollega, professor Charles Spence fra Crossmodal Laboratory i Oxford, fortalte mig, at hans neurovidenskab-kolleger mener, at vi har et sted mellem 22 og 33 sanser. Disse sanser omfatter blandt andet proprioception, som er vores evne til at fornemme, hvor vores arme og ben befinder sig, hvordan de bevæger sig, og hvilken type underlag vi rører ved - om det er blødt, hårdt, skråt eller plant. Vores balanceevne trækker på både det vestibulære system i det indre øre, synet og proprioception. Oplevelser er kombination af flere sanser Et andet eksempel er interoception, som er vores evne til at genkende de stimuli og følelser, som vores krop sender os, for eksempel sult, tørst, hjerteslag, vejrtrækning. Vi har også en sans for oplevelsen af at have agens, som i psykologien kaldes 'sense of agency' (handleevnesans), som er en følelse af, at det er os selv, der bevæger vores lemmer. En del patienter mister denne sans efter en blodprop, hvilket kan resultere i en følelse af, at det er en anden, der får eksempelvis deres arm til at bevæge sig. Der findes også en 'ejersans', en fornemmelse af, at vores krop tilhører os. Efter et slagtilfælde oplever en del patienter, at deres arm for eksempel ikke føles som deres egen, selvom de stadig kan mærke den. En del af de traditionelle sanser er i virkeligheden kombinationer af flere. Følesansen omfatter for eksempel smerte, temperatur, kløe og berøring. Når vi smager noget, oplever vi faktisk en kombination af tre sanser: føle, lugt og smag (eller gustation) som tilsammen skaber de smagsindtryk, vi får fra mad og drikke. Smagen af frugt er samspil mellem tunge og næse Gustation dækker de indtryk, der opstår fra receptorer på tungen, som gør os i stand til at identificere salt, sødt, surt, bittert og umami (det krydrede/velsmagende). Men hvad med mint, mango, melon, jordbær eller hindbær? Vi har ingen receptorer på tungen for hindbær. Hindbærsmag er heller ikke en eller anden matematisk blanding af sødt, surt og bittert. Der findes ingen 'smags-aritmetik' for frugtsmage, som vi opfatter gennem samspillet mellem tungen og næsen. Det er duften, der står for langt det meste af det, vi kalder smag. Det handler dog ikke om at indånde dufte udefra. Duftstofferne frigives, når vi tygger eller tager en slurk, og det, vi indtager, bevæger sig fra munden til næsen gennem svælget bagtil. Følesansen binder duft og smag Følesansen spiller også en vigtig rolle og binder lugt og smag sammen. Det er den, der gør, at vi har præferencer for bløde eller faste æg, eller at chokolade føles fløjlsblød og luksuriøst cremet. Synssansen påvirkes af vores vesti...