Spring til indhold
Sådan forhindrer du dødelig parasit: Drop fodring af fugle om sommeren\nTo store bekymringer\nSådan hjælper du fuglene - Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Sådan forhindrer du dødelig parasit: Drop fodring af fugle om sommeren\nTo store bekymringer\nSådan hjælper du fuglene

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning · Videnskab.dk

7. juni 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Udbruddet af en mystisk og dødelig sygdom blandt finker i britiske haver i 2005 fik alarmklokkerne til at ringe. Men først 10 år senere stod det klart, hvor omfattende sygdommen var blandt grønirisker og bogfinker. I dag begynder fugleforskere at forstå, hvordan vores fodring af havens fugle er koblet med deres sundhed og overlevelse. En ny og omfattende vejledning fra Storbritanniens største naturbeskyttelsesorganisation, Royal Society for the Protection of Birds (RSPB), opfordrer nu til, at vi fodrer fugle mere årstidsbestemt og mere sikkert. Foder i haven kan være en stor hjælp, især om vinteren, hvor fuglene ofte mangler føde. Men om sommeren bør fodringen sættes på pause. På denne årstid er der rigelig med naturlig føde som larver, insekter og fluer. Samtidig er gevinsten ved sommerfodring mere begrænset. Og vigtigst: Mindre fodring om sommeren reducerer risikoen for smittespredning, som især opstår, når mange fugle samles om de samme foder- og vandsteder. Forskerne ved i dag, at den sygdom, som ramte finkerne i 2000'erne, er trichomonose, som er forårsaget af den mikroskopiske parasit Trichomonas gallinae. Den angriber typisk fuglens svælg og har i mange år været kendt hos rovfugle og duer, både byduer og vilde duearter. En del fugle bærer smitten uden straks at dø af den, mens andre hurtigt bukker under. Præcis hvordan parasitten sprang over til finker, vides ikke med sikkerhed, men smitten er formentlig sket via fælles foder- eller vandkilder. Studier viser, at parasitten kan overleve i fugtigt fuglefoder i op til fem dage og i vand i op til 30 timer, og især ved milde vejrforhold. Perioden fra juli til oktober er højsæson for sygdomsudbrud blandt finker. Sygdommen danner sår i fuglens svælg, som gør det svært at synke. Fuglen begynder at gylpe mad og vand op og dør til sidst af sult eller udmattelse. Smitten kan overføres, når fuglene fodrer hinanden under kurtisering, når forældre fodrer deres unger eller via opgylpet foder og vand ved foderpladser i haven. Syge fugle virker ofte oppustede og sløve. Nogle har våde eller snavsede fjer omkring næbbet og ryster gentagne gange på hovedet i forsøg på at synke. Det er et meget trist syn. Trichomonose har haft alvorlige konsekvenser for fuglebestanden i Storbritannien og videre ind i det europæiske fastland. Grønirisker og bogfinker er hårdest ramt. Bestanden af grønirisk er faldet med 65 procent siden 1995, mens bogfinken er gået tilbage med 36 procent. Også dompapper bliver ramt, og en række andre arter kan blive smittet, hvoraf flere af dem er i forvejen i tilbagegang. Uden hurtig handling risikerer situationen at blive yderligere forværret, især i kombination med en lang række andre faktorer: Tab af naturlige levesteder, mindre adgang til føde og accelererende klimaforandringer. RSPB's nye anbefalinger bygger på en omfattende gennemgang af forskningen i fuglefodringens betydning; både for fuglenes overlevelse fra år til år og for deres ynglesucces. Gennemgangen ser også på, hvad mennesker får ud af at fodre fugle og inddrager nyere feltstudier af sygdommen og måder at bremse smitten på. Størstedelen af forskningen er udført i naturlige miljøer som skove snarere end i byer og villakvarterer, men er hovedkonklusionerne klare. Fodring kan styrke fuglebestande. Men set fra et naturværnsperspektiv rejser havefodring to store bekymringer: For det første øger den risikoen for smittespredning, som det er set med trichomonose og andre sygdomme. For det andet kan fodringen have favoriseret visse arter, mens andre, mere sårbare fuglearter er blevet trængt. Et studie fra 2009 viser, at anslået 12,6 millioner britiske husstande (svarende til 48 procent) fodrer havens fugle. Heraf brugte 7,4 millioner specielt designede foderautomater. I takt med at efterspørgslen er vokset, er udbuddet af både fuglefoder og foderredskaber eksploderet. Populariteten har både fordele og ulemper for fuglelivet og formentlig stor betydning for vores egen trivsel, sundhed og forbindelse med naturen. ...

Andre episoder fra Videnskab.dk - Automatisk oplæsning Se alle episoder →