Styrk din opmærksomhed: Sådan træner du din hjerne til at overvinde distraktioner\nDerfor skal du træne din opmærksomhedskontrol\nBørn hjælper detektiven Sofus med at holde fokus\nTrivsel og fokus følges ad\nHvem styrer din opmærksomhed?\nVores opmærksomhedsmuskel kommer ud af form\nSådan kan du træne opmærksomheden

I dag kan vi få mad uden at jage og bevæge os. Vil vi i form, må vi derfor aktivt opsøge bevægelse. Ligesom vi træner vores kroppe, kan der også være behov for at træne vores 'opmærksomhedsmuskel' – den kan nemlig også komme ud af form. Smartphones, kunstig intelligens og streamingtjenester giver os viden og underholdning lige ved hånden uden hårdt arbejde, men risikerer at gøre opmærksomhedsmusklen slap. Så hvad kan vi gøre for at træne og styrke opmærksomheden? Det undersøger jeg sammen med 32 skoleklasser på 18 forskellige skoler som en del af min ph.d. i psykologi. Kontrol over opmærksomheden handler om at kunne holde fokus og sortere i påvirkninger fra ens omgivelser. Både lyde og synsindtryk udefra samt impulser og idéer indefra kan forstyrre den tankerække eller aktivitet, vi er i gang med. Kontrol handler altså om at kunne holde fokus på noget, men også om at kunne flytte opmærksomheden fra én ting til en anden, når det er nødvendigt. Opmærksomhed er en begrænset ressource. Derfor er vi dårligere til at holde fokus og undgå distraktioner, når vi oplever stress og mangler søvn eller ikke har spist (godt) nok. Vi skal derfor træne opmærksomheden og etablere de gode vaner, når vi trives. Bliver gode vaner automatiserede, kan de komme os til gavn i pressede perioder. Derfor er det allerbedst, hvis vi øver os i at fastholde og styre opmærksomheden fra barnsben. I mit ph.d.-projekt 'På sporet' gennemgår børn i 4. og 5. klasse et undervisningsforløb, som består af et mysterium i ti dele. Forløbet indeholder nøje udvalgte opgaver, der sætter opmærksomheden på prøve og giver børnene forskellige spor til efterforskningen. Børnene skal hjælpe detektiven Sofus ved at lave strategier, der kan hjælpe med at styre en efterforskning og holde fokus blandt mange distraktioner. Inden forløbet med Sofus gik i gang, gennemførte elever både test og spørgeskemaer (se mere i faktaboksen). Vores projekt er endnu ikke færdigt og derfor heller ikke fagfællebedømt endnu. Men de foreløbige resultater viser nogle interessante mønstre. Som man kunne forvente, klarer de ældre børn sig bedre end de yngre i koncentrations-testen. I vores undersøgelse afslører testen også en kønsforskel, hvor pigerne generelt klarer sig bedre. Det kommer bag på os, da der normalt ikke er signifikante forskelle på drenge og pigers præstation i denne test. På den anden side stemmer fundet overens med en rapport om det faglige gab mellem kønnene. Ifølge rapportens forfattere oplever lærere, at piger har bedre selvkontrol end drenge i folkeskolen og bedre kan tilpasse sig skolens rammer. Vi har også set på sammenhængen mellem koncentration og trivsel i form af et kort spørgeskema. Her peger vores resultater på, at de børn, der har det bedst, også har lettest ved at koncentrere sig. Til gengæld lader trivsel ikke til at hænge sammen med vores måling af impulskontrol. Vores helt store spørgsmål er selvfølgelig: Påvirker forløbet med Sofus børnenes opmærksomhed og trivsel i positiv retning? Hvordan undervisningsforløbet påvirker disse funktioner, kan vi ikke sige endnu, fordi vi netop nu undersøger dét spørgsmål. Andre forskere har dog allerede lavet lignende undersøgelser. Hvad de er nået frem til, ser vi på nu. Vi lever i en tid, hvor kampen om vores opmærksomhed er allestedsnærværende. Dén kamp udfordrer vores evne til at koncentrere os. I en dansk undersøgelse fra 2021 kiggede forskere nærmere på sammenhænge mellem læsning, koncentrationsevne og brug af sociale medier hos elever i 5.-8. klasse. Både drenge og piger bruger sociale medier mere og mere i fritiden i løbet af de fire klassetrin. Ifølge forskerne havde børn, der brugte mere end en time dagligt på sociale medier, generelt sværere ved at koncentrere sig og læste mindre. En nyere dansk undersøgelse fra 2025 viser, at børn allerede fra 11-årsalderen bruger næsten to timer bare på TikTok hver dag i gennemsnit. Jo mere tid, vi bruger på digitale medier, jo flere reklamer ser vi typisk også. Techfirmaerne tjener bl...