Vejen frem efter Artemis 2: Her er planen - og udfordringerne

Da vi så faldskærmene folde sig ud og kunne følge Orion på vej ned mod Stillehavet, var det fuldstændigt som at genopleve Apollo-dagene i 1960'erne og start 1970'erne. Det, Artemis 2 nok vil blive husket for, var, at denne flyvning var med til en genskabe interessen for Månen. Den var stor under Apollo, men de 50 år, der er gået siden, er lang tid, og for langt de fleste er månerejser kun noget, man har hørt om og ikke selv bevidnet. Det næste skridt er naturligvis at få astronauter ned på Månens overflade. NASA håber, at det kan ske allerede i 2028, altså om bare to år. Det er nok optimistisk, men nødvendigt, hvis amerikanerne skal lande på Månen før Kina, der planlægger en landing senest 2030. Man kan kun være enig med NASA's viceadministrator, Amit Kshatriya, da han kommenterede landingen således: "Det arbejde, der ligger forude, er større end det arbejde, der ligger bag os." NASA's oprindelige plan er blevet skrottet På nuværende tidspunkt burde planerne for månelandingen være fuldstændig færdige, men i virkeligheden er Artemis-programmet netop nu ved at blive omlagt under ledelse af NASA's nye direktør, Jared Isaacman, som selv har fløjet to gange i rummet – ganske vist som turist. Isacman tiltrådte først i december og har vist sig meget handlekraftig. Han har brugt meget af sin tid til at ændre Artemis-programmet, hvad der også var tiltrængt. Så nu skal NASA følge en ny plan, og det er i sig selv en udfordring. En af de første afgørelser, Isaacman traf om Artemis, var at opgive planen om en bemandet rumstation i bane om Månen. Rumstationen Gateway skulle kredse om Månen i en meget aflang bane mellem 3.000 og 70.000 km over Månen. Den oprindelige plan var, at NASA's Orion-rumskib skulle sende astronauter til Gateway og her stige om til et landingsfartøj. NASA har givet kontrakter til to firmaer om at bygge et landingsfartøj, nemlig SpaceX samt det konkurrerende firma Blue Origin. Fartøjerne er nu ved at blive bygget, men de er konstrueret til det 'gamle' Artemis-program, hvor de skulle medføre nok brændstof til, at de kunne flyve tilbage fra Månen og op til den meget høje bane for Gateway 3.000 – 70.000 km over Månen. Nu skal de bare flyve op til Orion, som i princippet kan anbringes i en meget lavere bane – der tales allerede nu om en lavere bane 100-6.500 km over Månen. Det vil spare brændstof, så både SpaceX og Blue Origin er nu ved at ændre deres planer for de landingsfartøjer, som nu er under bygning. Begge firmaer holder kortene tæt til kroppen, så vi ved ikke andet, end at de har meget, meget travlt. Den nye plan og nye raketter I den nye plan skal man indøve den direkte sammenkobling mellem Orion og landingsfartøjerne. Efter den nuværende plan skal det ske på Artemis 3-flyvningen i en bane om Jorden. Man håber, at det kan ske til næste år, altså i 2027, men det er nok lidt optimistisk. Som om det ikke var nok, står Isaacman også foran en anden meget stor afgørelse, nemlig valget af måneraket. Den SLS-raket, der opsendte Artemis 2, er simpelthen alt for dyr til at kunne bruges i det lange løb – men man kan heller ikke bare skifte den ud. NASA stiller store krav til sikkerheden, før en raket skal opsende mennesker. Her klarer SLS sig godt, fordi den bygger på en gammeldags, men velprøvet teknik fra rumfærgerne. Både SpaceX og Blue Origin er ved at udvikle raketter, der kan erstatte SLS, men de er begge flere år fra at kunne blive godkendt til at opsende mennesker: Starship fra SpaceX har gennemført 11 opsendelser, hvor kun de seks var vellykkede. New Glenn fra Blue Origin har kun gennemført 2 opsendelser, begge vellykkede – men der skal meget mere afprøvning til, før man tør bruge de nye raketter til at opsende astronauter. Så man bliver nødt til at finde sig i den dyre SLS-raket nogle år endnu. På et tidspunkt bliver det dog simpelthen nødvendigt at udskifte SLS med en af de to topmoderne og i øvrigt meget billigere raketter. For hvis man skal bygge en base på Månen bliver det nødvendigt med mindst to opsend...