Vores verden er dybt afhængige af satellitter – her er de 5 største trusler mod dem

Satellitterne svæver højt oppe over vores hoveder, og få af os tænker på dem. Alligevel er en ting klart: Uden et fungerende system af satellitter vil samfundet ikke kunne fungere. For tiden kredser 15.000 satellitter omkring Jorden, men tallet er stærkt stigende og vil nok passere de 100.000 inden 2040. Spørgsmålet er, hvor sårbare satellitterne egentlig er. I denne artikel vil vi give en kort oversigt over fem af de særligt sårbare områder for satellitterne. 1) Rigmænd og virksomheder sidder med en stor magt I dag taler verden om Iran-krigen, og for at vurdere krigens konsekvenser er det essentielt at have adgang til pålidelige oplysninger. Derfor er det, som kaldes 'open source'-kilder, meget vigtige. Det drejer sig især om billeder taget af civile satellitter, og som under normale forhold frit kan købes. Disse billeder er i dag så gode, at man nøje kan følge, hvad der sker på Jorden – noget, som for alvor blev klart under Ukrainekrigen, hvor adgangen til internetsatellitterne Starlink er af afgørende betydning for Ukraine – en adgang, der stort set er styret af et enkelt privat firma og ejeren Elon Musk. Det er således et ustabilt system, der kun kan fungere, hvis Musk er enig med præsident Zelenskyj. I Iran-krigen samler interessen sig om Hormuzstrædet på grund af den store betydning for oliehandlen. Mangelfulde eller direkte fejlagtige oplysninger kan føre til, at oliemarkedet reagerer på en måde, der kan være dyr for forbrugerne. Men det er nu blevet vanskeligt at få adgang til satellitbillederne, for den ene open source-kilde efter den anden lukker nu for billeder af Iran og omgivelser. Det gælder således for Planet Labs, der råder over en af verdens største flåder af jordovervågningssatellitter, og firmaet Vantor (tidligere Maxar), der længe har været en vigtig kilde. Heldigvis er der nu så mange firmaer, både kinesiske og europæiske som Airbus, at man stadig kan indsamle uafhængige observationer, dog i et begrænset omfang. 2) Transport af fødevarer ville gå i kage uden satellitter Der er desuden utallige eksempler på den rolle, satellitter spiller også i det civile samfund. Som bare et eksempel kan nævnes, at de meget præcise tidssignaler fra GPS bruges ved afslutning af økonomiske handler, så man er helt enige om, hvornår en handel er gennemført. Et andet eksempel er at transport af gods og fødevarer, hvilket også er styret af GPS. Det er meget effektivt, fordi man på den måde kan undgå, at varer i længere tid bare ligger på lager, hvilket er vigtigt, da mange fødevarer skal opbevares af afkølede rum eller beholdere. Men der er tale om et sårbart system, fordi uden GPS kan mange områder meget hurtigt komme til at mangle mad. 3) Solstorme kan true satellitterne Lad os nu hoppe til den måske største fare for satellitter: Solstorme. Vi kender alle til solstorme, der opstår, når Solen udsender byger af elektriske partikler som elektroner og protoner, der skaber nordlys, når de rammer Jorden. De er normalt uskadelige, men kan undertiden blive så kraftige, at det i værste fald kan ødelægge tusindvis af satellitter. NASA har beskrevet en sådan potentiel begivenhed 10. og 11. maj 2024, hvor en solstorm skabte noget imponerende nordlys. Men NASA fik nogle problemer: En satellit ved navn ICESat-2 gik i sikker tilstand for at beskytte sine systemer, da stormen gjorde rumfartøjets positionskontrol tvivlsom. Få minutter senere måtte to andre satellitter (NASA's Aqua og Aura) også gå i sikker tilstand for at beskytte deres instrumenter og elektronik. I den sikre tilstand slukker satellitten for alt ikke livsnødvendigt udstyr, herunder instrumenter. Solvingerne drejes direkte mod Solen for at sikre strøm, mens man på Jorden overvejer, om det er sikkert at tænde for satellitten igen. Så skete der heller ikke mere, men hvis stormen havde været bare lidt kraftigere, kunne mange hundrede satellitter være blevet så beskadigede, at de ikke længere kunne bruges. Derfor overvåger NASA og alle, som har satellitter i rummet, vejret i ...