RESUS: Det du ikke lærte i skolen - April 2026 - Respekt Redder Liv
YDAM Podcast · Yngre Danske Akutmedicinere
Beskrivelse
I denne sær-episode af "Det du ikke lærte i skolen" har vi besøg af Chris Turner fra organisationen "Civility Saves Lives", som sætter fokus på vigtigheden af interkollegial respekt. Pointen i dette afsnit – og i bloggen – er, at selv små former for uhøflighed kan have stor betydning. Incivility er sjældent dramatisk, men opstår ofte i det små og i en travl hverdag, hvor det let bliver overset og normaliseret. Alligevel kan det påvirke vores evne til at tænke klart, træffe beslutninger og samarbejde effektivt – især under pres. Heldigvis er det noget, vi kan arbejde med gennem øget opmærksomhed og små ændringer i vores daglige praksis. Vi søsætter samtidig med udgivelsen af denne podcast og blog kampagnen "Respekt Redder Liv", i samarbejde med Chris Turner og Civility Saves Lives. Har du fået lyst til at læse eller høre flere afsnit af "Det du ikke lærte i skolen" kan du finde dem her. Som altid er I velkomne til at komme med feedback, som kan gives i form af kommentarer her på siden eller direkte til akutmedicineren@gmail.com