Spring til indhold
Forsmag på Sæson 3 - Profetisk Podcast

Forsmag på Sæson 3

Profetisk Podcast · Heidi Ravn og Michael Bobjerg - i samarbejde med Acts Academy og Kirkeibyen

4. juni 2026 6m
0:00 6m

Beskrivelse

Det profetiske liv er spændende 🤩 og det bliver endnu mere spændende med en ny sæson af Profetisk Podcast med Heidi Ravn og Michael Bobjerg. I denne sæson er der fokus på, hvordan det profetiske kan blive skarpere – både i relationen til Gud og i måden vi giver det videre. Og så tager værterne os med ind i, hvordan vi i fællesskab bedømmer det profetiske, som hænger tæt sammen med øget skarphed. Glæd dig til en ny sæson med stærke samtaler og særligt udvalgte gæster i studiet. Lyt med og bliv inspireret 💡til din egen vandring i det profetiske. Heidi Ravn er lærer på Højskolen Acts Academy og underviser blandt andet i Spiritual Intelligence, hvor det at høre Gud tale er et fast element i undervisningen. Hun er også leder af forbøns- og profetiske teams i Kirkeibyen i Kolding, og derudover taler Heidi ved gudstjenester og konferencer i ind og udland. Michael Bobjerg er forfatter til bogen "Ind i det profetiske" om at finde vej til at høre Guds stemme og bruge det på en sund måde. Efter flere år som frikirkepræst tjener han i dag med social mission i Kirkeibyen i Kolding og leder forbønsteamet Kraftværket. Her er han også med til at træne andre i at høre Guds stemme. Michael er desuden gæstetaler ved konferencer og i kirker såvel i Danmark som i udlandet. Podcasten er udgivet i samarbejde med Acts Academy og Kirkeibyen i Kolding. Har du spørgsmål er du velkommen til at skrive til heidi.ravn@actsacademy.dk eller mibobjerg@gmail.com

Andre episoder fra Profetisk Podcast Se alle episoder →