#69 - Emil Adler gik fra galning til følger af Jesus

Emil voksede op med tro som tradition. De talte ikke meget om Gud, men hans mor troede på, at der var noget mellem himmel og jord. Da Emil var 8 år, mistede han sin far, og sorgen satte dybe spor. Til minikonfirmation hørte Emil om Noahs ark. Kort efter drømte han, at han var i en båd midt i en voldsom storm. Han oplevede det som om, Gud kaldte på ham. Familien rejste meget og besøgte kirker, hvor Emil begyndte at gå rundt og bede for sig selv. Men vreden fyldte også. Han blev et oprørsk barn, var i konflikt med andre og begyndte allerede som 12-13-årig at ryge hash. Som 15-årig fik han sin første voldsdom, og senere kom han på opholdssted på grund af tyveri og stoffer. Som myndig endte han igen i fængsel. Efter fængslet blev han inspireret til at blive tømrer og håbede på en ny start. Men Emil begyndte i stedet at søge ind i det åndelige. Han blev draget af New Age, manifestation og det okkulte. På en rejse til Kreta blev den åndelige verden meget levende for ham, og han begyndte at tale om Gud. Det endte med, at han blev indlagt på en lukket afdeling på Rhodos. Midt i mørket kom et menneske og bad for ham og fortalte ham om Jesus. Efter flere måneder kom Emil hjem til Danmark, hvor søgen efter Gud fortsatte. En dag blev han ledt til et foredrag om åndelig hvile i Guds nærvær. Kort efter indså han, at han skulle døbes. Da han kom op af vandet, oplevede han en frihed, som blev begyndelsen på et nyt liv. Emil begyndte at læse Bibelen og vandre med Jesus. Helligånden ledte ham videre ud i verden – og hjem til Danmark igen, hvor han i dag ønsker at være et vidnesbyrd om, at Gud kan møde et menneske selv midt i det største mørke.