Hjernens frygtcenter kan forudsige, hvem der er i risiko for at blive indlagt i psykiatrien

Det er ikke altid til at se, hvem der er på vej mod et psykisk sammenbrud, og i psykiatrien ringer alarmklokkerne ofte først, når det allerede er gået galt. Men hvad nu, hvis behandlere kunne få et tidligt signal om, hvilke personer der er særligt sårbare, før det går galt? Et studie i tidsskriftet Neuropsychopharmacology peger på, at det måske er muligt. Her har forskere fra Københavns Universitet fundet et sæt mønstre i hjerneaktiviteten og adfærden hos personer med depression eller bipolar lidelse. Såkaldte biomarkører, som ser ud til at kunne forudsige, hvem der er i øget risiko for indlæggelse i psykiatrien. "Biomarkører gør, at vi kan sætte ind med målrettet hjælp til folk. Det er både til gavn for dem selv og for samfundet, hvor man vil kunne spare en masse udgifter ved at gribe folk tidligt," siger studiets hovedforfatter og professor i kognitiv neuropsykiatri, Kamilla Miskowiak, til Videnskab.dk. Hun har viet en stor del af sin forskning til at opspore biomarkører skjult i hjernens neurale netværk. Nu peger det nye studie på, at hjernens indbyggede 'alarmknap', amygdala, kan være en af dem. Hjernens alarmknap Amygdala gemmer sig dybt inde i hjernen og består af to små, mandelformede kerner. Området kaldes ofte hjernens frygtcenter. Hvis den opfatter en trussel, reagerer den lynhurtigt og sætter kroppen i alarmberedskab. For at undersøge om dette område kan forudsige risikoen for fremtidig indlæggelse, lagde Kamilla Miskowiak og hendes kollegaer 112 personer med enten bipolar lidelse eller en klinisk depression i en hjerneskanner. Her fik deltagerne vist en serie billeder af glade eller frygtsomme ansigtsudtryk, alt imens forskerne målte aktiviteten i deres amygdala. I en anden del af forsøget fik deltagerne vist billeder af ansigter med seks forskellige udtryk - glæde, frygt, tristhed, overraskelse, vrede og væmmelse - og forskerne målte, hvor hurtige de var til at udpege de enkelte følelser rigtigt. Herefter ventede forskerne et år, og analyserede så data fra Danmarks Statistik for at se, hvem fra undersøgelsen der var blevet indlagt i mellemtiden. En stærk alarmknap kan vidne om risiko Under hjerneskanningerne blev amygdala aktiveret kraftigt hos nogle af forsøgsdeltagerne, når de så billeder af skræmte ansigter. Netop de deltagere havde større risiko for at blive indlagt i psykiatrien i løbet af det følgende år end dem med en mere dæmpet reaktion i amygdala. De deltagere, der var hurtigere til at genkende negative ansigtsudtryk end positive, havde også øget risiko for indlæggelse. Oskar Hougaard Jefsen, som har læst studiet for Videnskab.dk, kalder den øgede risiko for en mindre effekt. Men alligevel har han stor ros til overs for studiet: "Man ved allerede, at ansigtsgenkendelse kan forudsige, hvordan psykiske lidelser udvikler sig over et par måneder." "Hvordan de udvikler sig efter et helt år, og ikke bare når det gælder symptomerne, men noget så komplekst som indlæggelse, det er mig bekendt ikke undersøgt før." "Det er meget ambitiøst," sige Oskar Hougaard Jefsen, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Psykiske lidelser kan forandre dit syn på verden Resultaterne stemmer godt overens med det, forskere allerede ved om, hvordan affektive lidelser som depression og bipolar lidelse kan skævvride ens blik på omgivelserne. "Folk, der har en depression, har typisk en negativ drejning i deres måde at opfatte ansigtsudtryk på," siger Kamilla Miskowiak fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. "Du har nogle grå briller på, og hele din opfattelse af verden kan være farvet af din psykiske lidelse," forklarer hun. Det er nyt, at det 'negative blik' kan være forbundet med øget risiko for at blive indlagt. Forskerne peger dog også på, at det er vanskeligt at afgøre, hvad der er årsag og virkning i sammenhængen mellem det negative blik og risikoen for indlæggelse. En indbygget sårbarhed i hjernen øger dit stressniveau Kamilla Miskowiak mener, at deltagere, hvis hjerne og opmærksomh...