Beskrivelse
De fleste af os har nok prøvet at stå foran spejlet under tandbørstningen og overvejet at børste tungen, og måske vi endda har gjort det uden helt at vide, om det reelt hjælper. For det virker oplagt at give tungen en tur - det er i hvert fald også, hvad vores læser Hanne har tænkt: "Jeg har overvejet at købe en tungebørste, men jeg vil gerne vide, om det er nødvendigt. Og om det skal være en bestemt slags," skriver hun til Videnskab.dk's læserbrevkasse, Spørg Videnskaben. For at finde svaret har Videnskab.dk talt med tandlæge og forsker Christian Damgaard fra Odontologisk Institut på Københavns Universitet. Bakterierne sidder på tungeryggen Ifølge Christian Damgaard sidder der mange bakterier på tungen, og især tungeryggen, som er den del, man ser, når man rækker tungen ud. Her findes der små fordybninger, hvor bakterierne kan samle sig. Samtidig er tungen beklædt med slimhinder, som løbende fornyes, og det betyder, at mange bakterier også fjernes naturligt. Hos nogle personer ses en hvidlig eller gullig belægning på tungeryggen. I de tilfælde vil der typisk være flere bakterier, som trives under iltfattige forhold. De bakterier har det med at producere svovlforbindelser, som lugter, og det er dem, der er forbundet med dårlig ånde. Skal man børste tungen? Men bør man så fjerne bakterierne fra tungen? Ifølge Christian Damgaard er der ikke videnskabelig evidens for, at tungebørstning har en effekt på hverken caries (huller i tænderne) eller parodontitis (tandkødsbetændelse i det dybere væv), som er de to hyppigste sygdomme i mundhulen. Det tætteste, man ifølge ham kommer, er forskning, der indikerer, at man kan ændre sammensætningen af bakterier i munden, hvis man renser tungeryggen. Det hænger sammen med, at man fjerner den overflade, som bakterierne sidder på, og dermed ændrer deres levevilkår. Den ændring er dog ikke permanent, men varer kun, så længe man fortsætter med at rense tungen. I et såkaldt review fra 2024, hvor forskere har samlet resultaterne fra fire, små randomiserede forsøg på mennesker, peger fundene på, at tungerensning i kombination med en sund kost og livsstil kan være med til at sikre en sund mundhygiejne hos børn. Men forskerne fremhæver, at der er behov for mere forskning for at bekræfte konklusionen. Ifølge Christian Damgaard er det især i forhold til dårlig ånde, at tungebørstning kan have en betydning, fordi man fjerner mange af de bakterier, der danner lugtende svovlforbindelser. Han understreger samtidig, at tungebørstning også kan være et spørgsmål om præference. Man kan vælge at gøre det, hvis man godt kan lide følelsen eller oplever, at det giver en friskere mund, men det er ikke nødvendigt for at forebygge sygdomme i mundhulen. Sådan kan du rense tungen Hvis man gerne vil rense tungen, er det tungeryggen, man skal fokusere på. Et lille studie udført på 56 mennesker i 2021 fandt, at det mest afgørende for effekten var, at tungerensningen blev udført bagfra og fremad. Christian Damgaard anbefaler: Brug en let, fejende bevægelse - i stedet for at skrubbe, da det kan irritere slimhinden Gå kun så langt tilbage, som det er komfortabelt - der er ingen grund til at udløse brækrefleks Brug vand, ikke tandpasta - Tandpastas effekt er på tændernes emalje og ikke på bakteriesammensætningen. Når det gælder redskaber, kan man vælge det, der fungerer bedst. Tungeskraber (særligt i metal, som der er mest forskning på) En blød tandbørste Nogle studier (her og her) har antydet, at tungeskraberen fjerner flere lugtdannende bakterier end en tandbørste, men der er tale om studier på få forsøgspersoner Hvis man bruger en tandbørste, bør det ifølge Christian være en anden end den, man bruger til tænderne, så man ikke overfører bakterier fra tungen til tænderne. Ifølge Christian er det op til en selv, hvor ofte man vil skifte sin tandbørste. Hvis børstefibrene stritter eller har mistet farve, så er det tid til at skifte - det er typisk hver 6-12 måned, men der findes ingen retningslinjer for det. Det vigtigste for ...
