Er der overhovedet nogen, der går op i dit brand? Med Simon Kringel
Ingen Forkortelser · Rasmus Hamann
Beskrivelse
Vi bygger brands hver eneste dag. Strategi, identitet, kampagner, content og lydidentitet. Bureauet er hyret, mediebudgettet er booket, og payoffet er måske endda testet i en fokusgruppe. Og så er der det spørgsmål, ingen rigtig stiller højt til mandagsmødet: er der overhovedet nogen derude, der gider at se det? Det og en masse andet taler jeg med Simon Kringel om i fjerde episode af Ingen Forkortelser. Simon er medstifter af lydbureauet Unmute og har brugt 15 år på at bygge lydidentiteter for brands i ind- og udland, blandt mange lydidentiteten til Danmarks Radio og den nye jingle til Radioavisen. Vi taler blandt andet om: Hvad kunderne egentlig køber, når de hyrer et kreativt bureau og hvorfor det ikke kun er slutproduktet. Hvad der sker, når et helt brand bliver bygget på et licenseret musiknummer og der går ged rettighederne. 🐐 Hvorfor Simon ikke vil høre mere om kunstig intelligens og hvorfor det alligevel fylder en stor del af samtalen. Hvorfor genkendelighed slår nyhed, også når marketingafdelingen er træt af payoffet længe før forbrugerne overhovedet har opdaget det. Og hvem der egentlig skrev McDonald's-jinglen (det var hverken Justin Timberlake eller Pharrell) Undervejs kommer vi også forbi Mad Men, Clement Kjersgaard, tyske komponister i Hamburg og det spørgsmål, vi sjældent stiller os selv: hvem laver vi egentlig det her for? En episode for dig, der bruger dit arbejdsliv på at bygge brands og som ind imellem godt kunne tænke dig at vide, om det virker. Straffen for at bruge en forkortelse var en hel uge uden lydløs på telefonen. Vi var tæt på! Lyt til Radioavisens nye jingle og DR's lydidentitet: https://www.unmute.net/work/radioavisen Om værten Podcasten er hostet af Rasmus Hamann, kreativ strateg og selvstændig konsulent, der hjælper virksomheder med at skabe stærkere brands og bedre marketing gennem idé, retning og eksekvering. Ingen Forkortelser er mit forsøg på at tale om det, der faktisk betyder noget, også udenfor marketingafdelingen. --- Musikken er produceret af Rasmus Hamann / Tallman Music