Spring til indhold
Smukfest, performance marketing og gamle idéer på nye flasker? Med Allan Baunsgaard - Ingen Forkortelser

Smukfest, performance marketing og gamle idéer på nye flasker? Med Allan Baunsgaard

Ingen Forkortelser · Rasmus Hamann

12. maj 2026 35m
0:00 35m

Beskrivelse

Velkommen til tredje episode af Ingen Forkortelser. En podcast, hvor jeg inviterer folk jeg selv synes er skarpe, til en snak om marketing og kommunikation uden buzzwords, forkortelser og konsulentsnak. Bare erfaringer, holdninger og ting vi måske, måske ikke, tager fejl af. I denne episode taler jeg med Allan Baunsgaard. Allan arbejder med kommercielle partnerskaber og er marketingchef hos Smukfest, men kommer oprindeligt fra bureausiden. Så han kender både jagten på den næste store idé og virkeligheden hos dem, der faktisk skal leve med den idé bagefter. Vi taler bl.a. om: hvorfor performance marketing nogle gange lugter lidt af desperation hvorfor alt og alle ikke nødvendigvis behøver starte en podcast hvorfor frekvens og konsistens stadig virker hvordan Smukfest arbejder med kunstig intelligens under festivalen hvorfor marketing ofte er det første, der bliver skåret væk og om branchens tendens til at hælde gammel vin på nye flasker Undervejs kommer vi også omkring: Popup-rabatter, vaskemaskiner, Below Deck, streamingtjenester der er umulige at opsige, festival-logistik, LinkedIn-folk med “helt nye revolutionerende produkter” og hvorfor marketingfolk måske nogle gange har lidt for travlt med at opfinde nye ord for gamle idéer. En ret ærlig snak om marketing, branding og hvorfor det nogle gange er bedre at stå fast på få ting end hele tiden at prøve at genopfinde sig selv. Og ja... vi ender selvfølgelig selv med at bruge en forkortelse til sidst 😬 Om værten Podcasten er hostet af Rasmus Hamann, kreativ strateg og selvstændig konsulent, der hjælper virksomheder med at skabe stærkere brands og bedre marketing gennem idé, retning og eksekvering. Ingen Forkortelser er mit forsøg på at tale om det, der faktisk betyder noget, også udenfor marketingafdelingen. --- Musikken er produceret af Rasmus Hamann / Tallman Music

Andre episoder fra Ingen Forkortelser Se alle episoder →